|
 |
|
|
|
Bilen:
|
[ ««« ] |
|
|
|
|
Rallybilen
er en semi-fabriks Skoda 130 LR. Det vil sige alle komponenter
er fremstillet i Tjekkiet og samlet på værkstedet i Danmark.
Bilen er indregistreret 1. gang i 1986 og blev ombygget til
rallybil i 1989. Bilen er opbygget efter homologeringsattesten,
som fabrikken udsender på deres biler der skal bruges til rally.
Opbygningen af bilen tager ca. 600 timer, og så er bilen klar
til de første prøvekilometer. Herefter kommer alt
justeringsarbejdet med bremser, styrtøjsvinkler, regulering af
undervogn og alle de andre små justeringer, der hele tiden
dukker op. I 1995 var bilen
totalt adskilt for optimeringer. Her satte vi jagten ind
efter overflødige kilo. Alt blev vejet, og det der kunne, blev
skiftet ud til bedre og lettere materialer. Vinteren 2000/2001
blev raceren igen total adskilt. Alle bærearme, bøsninger og
lejer i for og bagbro blev udskiftet. Alle bærearme er ligeledes
blevet forstærket og svejset efter fabrikkens forskrifter. Vi
arbejdede meget med vægtfordeling og optimeringer af
benzinsystemet. Samtidig er meget af metallet skiftet ud med
nyt, da det jo ikke kan undgås at det bliver medtaget med alle
de huller, man kan køre i, og ligeså alle de stendiger man kan
ramme. I vinterpausen 2000/2001 har vi fjernet ca. 30 nettokilo
i ændringer. Sammenholdt med det vi har rettet igennem de sidste
5 år, er det faktisk temmelig meget. Vi har i teamet valgt at
give rallybilen et nyt efternavn. Evo 01 vil stå efter Skoda 130
LR fremover, da den er blevet optimeret så meget at det faktisk
er en ”helt” ny racerbil vi kommer med i 2001. Evo = evolution,
og 01 = årstallet.
Grundet vores gennemgribende renovering sidste år, er
vinteroptimeringerne i pausen
2001/2002 ikke så omfattende. Det er justeringsarbejder
og optimeringer vi har kigget på, og vi har forberedt bilen på
en sæson i SDRC - Svensk Dansk Rally Cup. Disse typer prøver er
ikke så hårdt for materiellet.
|
|
Motoren
er bygget med hjælp fra Aspekta Holding i Plzen, Tjekkiet. Det
er en 4 cylindret motor på 1298 ccm. med karburator. Motoren
udvikler 127 hestekræfter ved 8200 omdrejninger pr. minut. I
2000 havde vi problemer med benzinsystemet ved karburatoren. De
problemer skulle vi gerne have styr på nu. Til 2002 sæsonen,
skal vi prøve en ny type kobling fra Sachs, der skulle
eliminere muligheden for at koblingen fedter. Vi har også
arbejdet med ændring af indsugningsluften til motoren. Vi påregner
at montere en klap i taget, der skal tvinge kold luft ned til
karburatoren.
|
|
|
Gearkassen
er 5 trins close-ratio uden spærredifferansiale. Den er bygget
af Jiri Pertlizek efter det gearvalg, vi har behov for i
Danmark. Den kører med en meget lav udveksling (4,5:1), så vi
får bedst mulig optræk. Vores rallybil er i den tunge ende af
skalaen – derfor kælenavnet ”Sylfiden”. Rallybilen vejer
fuldt udstyret 890 kilo. Det er i vores klasse meget, så vi har
brug for al den vægtbesparelse, vi kan finde. I klassen 0 –
1400 ccm. er en vægt/effekt på 7 kilo pr. hestekraft for
meget, så vi skal køre aggressivt. Også på de lidt farligere
steder, der henter man nemlig sekunder. Vi har ligeledes i
vinterpausen 2000/2001 udviklet et nyt gearkasseophæng, som
skulle forhindre vores gearskifteforbindelser i at knække. Det
problem opstod 2 gange i 2000 sæsonen.
|
|
Bremserne
er ventilerede bremseskiver på forhjulene og bremsetromler på
baghjulene. Det er dog med en større diameter på stemplerne i
bremsedelene end normalt. I vinterpausen 2000/2001 har vi fået
monteret hydraulisk håndbremse, større hovedcylinder og fået
helt nyt bremsecaliber system til forhjulene. Det skulle give en
meget bedre bremsekraft, og den hydrauliske håndbremse skulle
helst give mere præcis bremsekraft på baghjulene. Vi fik midt
i 2001 monteret vores pedalbox, og vi har justeret yderligere på
den i pausen. Samtidig har vi fået vores længe ventede
bremseslanger monteret. De nye slanger skulle reducere det
tryktab vi havde med de gamle slanger.
|
|
|
Undervognen
er udviklet af Sachs i Schweinfurt, Tyskland. Den er designet
til vores brug, og den passer bedst til vores kørestil, så man
ikke altid behøver at ”passe på” ved de store huller. Alle
vore støddæmpere har været på operationsbordet i Schweinfurt
i januar måned 2000. 5 ud af vore 6 støddæmpere var utætte,
og 3 af dem, var selve akslen skæv. Det viser jo lidt om de
store belastninger, materialet bliver udsat for. Undervejs i
2000 sæsonen, fik vi også langt om længe vores meget savnede
sænkningsfjedre hjem fra England. Det ændrede meget på bilens
styreegenskaber – absolut mest til det bedste. Vi har til 2002
sænket bilen yderligere 1,5 centimeter. Det lyder måske ikke
af så meget, men vi mener selv at det i samarbejde med vores
nye Bridgestone dæk, skulle gøre bilen mere stabil i sving med
høj fart.
-
|
|
|
Sikkerhedsmæssigt
er bilen fuldt udstyret. Vi tager ingen chancer. FIA i Paris,
det internationale motorsportsforbund, sætter hele tiden nye
sikkerhedskrav til vores biler. Det er selvfølgelig for at
minimere de skader, der kan ske på kørerne i bilerne, hvis det
skulle gå galt. Vores bil er blevet kontrolleret af disse
teknikere både i Danmark, Sverige, Tyskland, Tjekkiet,
Slovakiet og senest i Litauen. Hver gang bilen er blevet
kontrolleret, er den fundet i orden uden bemærkninger.
|
|
|
Præstationer:
|
|
|
Motor:
|
4
cyl.
motor m/ karburator
|
|
Effekt:
|
127 HK. ved 8200 omdr. |
|
Vægt:
|
890 kg.
|
|
Gearkasse:
|
5 trins
close-ratio.
|
|
O – 100
km/t:
|
Ca. 8,5
sekund.
|
|
Topfart:
|
140 –
200 km/t afhængig af gearing.
|
|
Bremser:
|
Ventilerede
bremseskiver foran & tromler bag. Bremseregulator og
hydraulisk håndbremse.
|
|
Fælge:
|
6 x
13" i alu.
|
|
Dæk:
|
185/60x13
afhængigt af underlaget.
|
|
|
|
|
|
Mail
to Web-master
|
©PSP-SYSTEM
[TOP]
[ ««« ]
|
|
|